Rom 2.0 – En weekend, der gav mig nyt liv i årerne (og nye idéer i hovedet)

Jeg var i Rom for første gang i 2023. Dengang stod jeg for første gang ved Colosseum og var fuldstændig overvældet. Vi udforskede det også indvendigt, og jeg tænkte, at denne by havde noget, jeg ikke lige vil’le kunne’ få ud af hovedet. Og jeg fik ret. Jeg vidste med det samme, at jeg vil’le vende tilbage – og i år lykkedes det endelig.

Denne gang greb vi hele weekenden anderledes an. Ingen jagt på seværdigheder, ingen liste over ting, vi skulle se, bar’e sådan… helt afslappet. Flybilletter, rygsække, et værelse i centrum og lysten til at nyde byen, som den virkelig er. Og Rom gav os det hele tilbage i rigt mål.

Jeg elsker filmen Gladiator, og selvom den ikke blev optaget i selve Rom, minder hvert eneste hjørne af byen mig om den. Stenene, buerne, udsigten mod det fjerne… man forventer hvert øjeblik at høre folkemængden i arenaen (og så hører man bar’e en scooter og nogen, der synger i nabogaden – men det har’ også sin char’me).

Og maden? Den var simpelthen himmelsk. Jeg smagte Saltimbocca alla Romana – som betyder „spring ind i munden“ – og jeg må sige, at den gjorde det ganske vil’ligt. Mørt kød, skinke, salvie, lidt hvidvin… enkelt og guddommeligt.
Så kom tiramisu fra Two Sizes. Kender du den, ved du det. Hvis ikke, så tag derhen. Punktum.
Og isen fra Frigidarium? Den slags, der får dig til at vende tilbage endnu en gang, „bar’e for at gå forbi“, og så ender du selvfølgelig der igen.

Men de stærkeste oplevelser fik jeg med vidtåbne øjne – kunstnere på gaden, malere, musikere, dansere… De skaber alle i nuet, og man bliver fuldstændig opslugt. Det er præcis den energi, der altid giver mig et skub. At iagttage mennesker, lyset, husenes struktur, farverne på skodderne – det sætter alt sammen hjulene i gang i mig, og jeg mærker, at nye malerier er ved at blive til.

Det var en weekend uden planer, men med stor betydning.
Jeg rejser derfra med hovedet fuldt af idéer, hjertet fuldt af ro og et smil, der blev siddende, selv efter at jeg var landet hjemme igen.

Tak, fordi I læste denne dagbog fra Rom helt til ende. Jeg vedlægger billeder – måske kan de også give jer en fornemmelse af, at der somme tider ikke skal så meget til. En lille weekend, en stor by og et åbent sind.

Arrivederci, bambini!

“Rom viser dig aldrig alt. Men byen viser dig altid det, du har’ brug for lige nu.”