Tilbage i atelieret. Og med hovedet fuldt af nye idéer

Sommerferien er slut. Og som hvert år føles det, som om den er gået mistænkeligt hurtigt.

Sommer, udflugter, ferie, dage uden vækkeur og uden hele tiden at holde øje med klokken… og pludselig gør vi igen skoletasken klar, forbereder os på børnehave og fritidsaktiviteter og prøver alle sammen at huske, hvordan vores normale hverdag egentlig så ud.

I år skal Vašík desuden lære at tage hjem på egen hånd, Toník har’ sin hverdag i børnehaven, og oveni kommer fritidsaktiviteter, familie og alle de daglige pligter.

Og et sted midt i det hele er der selvfølgelig også mig og mit atelier. 😊

Så nu begynder det hele så småt at falde på plads herhjemme.

Og jeg vender tilbage.

Tilbage til atelieret. 🤎

En sommer uden at male? Det tror jeg slet ikke, jeg kan

Selvom jeg i sommerferien forsøgte først og fremmest at bruge tid på familien og børnene, var min sommer bestemt ikke helt uden arbejde.

Jeg havde også flere bestillingsopgaver i løbet af sommerferien. Indimellem vores sommerplaner vendte jeg derfor tilbage til penslerne, blyanterne og det igangværende arbejde.

Noget fik jeg gjort færdigt, andre malerier venter på mig lige nu, og flere bestillingsopgaver skal jeg have afsluttet i den nærmeste tid.

Men om sommeren arbejder jeg helt anderledes end i løbet af skoleåret. Jeg har’ ikke en fast rytme, og det vil’ jeg egentlig heller ikke have.

Mit arbejde har’ længe tilpasset sig familien og børnene. Ikke familien mit arbejde.

Nogle gange kræver det en hel del logistik, men det er præcis sådan, jeg vil’ have det.

Nu er september kommet, og med den tiden, hvor jeg igen åbner kalenderen, planlægger, skriver ned, streger ud, flytter rundt… og langsomt finder ud af, hvor meget jeg egentlig har’ brug for at få plads til i de få timer, hvor børnene er i skole og børnehave. 😊

Lige nu får jeg især kursustiderne til at gå op

Noget af det første, jeg tager mig af nu, er male- og tegnekurserne for børn.

Jeg skriver løbende til forældrene til de børn, der allerede gik hos mig sidste skoleår, for at finde ud af, hvil’ke tidspunkter der passer dem i år.

For nogle ligner skemaet det gamle, for andre er det helt ændret. Der er kommet nye fritidsaktiviteter, andre sluttider i skolen, fritidsordninger og flere forpligtelser til.

Og nu prøver jeg at få det hele til at gå op.

Mit eget årlige september-Tetris. 😊

Samtidig har’ mange nye kursusinteresserede kontaktet mig i løbet af sommeren, og det er jeg utrolig glad for.

Så hvis I er blandt dem, der allerede har’ skrevet til mig og stadig venter på et konkret tidspunkt, har’ jeg jer i tankerne. 🤎

Jeg beder jer bar’e om lidt tålmodighed endnu.

Først skal jeg finde ud af, hvil’ke tidspunkter der passer de børn, som allerede har’ gået hos mig, og sammensætte de enkelte hold. Alt efter de ledige pladser vil’ jeg derefter løbende kontakte de nye interesserede.

Jeg glæder mig allerede rigtig meget til, at atelieret igen bliver fyldt med staffelier, farver, pensler, snak og det skønne kreative rod.

Stilheden i atelieret kan ganske vist være rar indimellem…

men når det er fyldt med børn og kreativ udfoldelse, har’ det en helt anden energi. 🤎

Bestillingsopgaver, malerier og igen lidt tid til mine egne værker

Ved siden af kurserne vender jeg selvfølgelig også tilbage til mit eget arbejde.

Jeg har’ bestillingsopgaver, der skal gøres færdige, flere aftalte malerier og selvfølgelig også mine egne idéer.

Og dem har’ jeg som altid flere af, end jeg har’ tid til. 😊

Nogle gange tænker’ jeg, at jeg har’ brug for et ekstra atelier, et ekstra par hænder og helst også nogle flere timer i døgnet.

Men måske er det netop en del af det at skabe.

Nogle idéer opstår og må ud med det samme. Andre går man med i hovedet i flere måneder. Og så er der dem, der langsomt bliver til noget meget større.

Netop sådan en går jeg selv med i hovedet lige nu.

Jeg har’ noget nyt på vej

Ved siden af kurser, bestillingsopgaver og mine egne værker arbejder jeg nemlig også på et nyt projekt.

Det er meget personligt for mig og har’ langsomt taget form i mig gennem et stykke tid.

Endnu vil’ jeg ikke afsløre det hele. Ikke fordi jeg vil’ holde jer hen i spænding. 😊

Jeg tror, at nogle ting først skal finde deres form, før man deler dem med andre.

Men jeg kan afsløre, at det vil’ være knyttet til det, der nok står mit hjerte allernærmest i mit kunstneriske arbejde.

Til malerier, mennesker, deres historier og de minder, vi ikke vil’ lade forsvinde.

Det er en idé, der virkelig ligger mig på sinde. Hvis det lykkes mig at lægge alt det i den, som jeg lige nu har’ i hovedet og hjertet, tror jeg, at der vil’ komme noget smukt ud af den.

Når tiden er inde, skal jeg nok fortælle jer meget mere om projektet. 🤎

Og så venter Mallorca stadig på os

I hvert fald her på bloggen. 😊

Der kommer nemlig helt sikkert en særskilt artikel om vores ferie i år.

Denne gang var det desuden ikke en helt almindelig familieferie.

Vores drenge anede nemlig slet ikke, at vi skulle flyve til Mallorca.

Vi holdt det hemmeligt for dem hele tiden som en overraskelse.

Hvordan vi fandt på det hele, hvad drengene troede, der skulle ske, hvornår de opdagede, at vi skulle af sted, hvornår de fik at vide hvorhen, og hvordan de reagerede, gemmer jeg dog til en særskilt fortælling.

For den historie fortjener helt sikkert sin egen artikel. 😊

Jeg vil’ også fortælle jer, hvordan Mallorca var med børn, hvad der overraskede os, hvad vi forelskede os i, og hvad der måske ikke helt gik, som vi havde forestillet os.

Og selvfølgelig også, om vi kunne’ finde på at tage tilbage en anden gang.

Et lille hint?

Det kunne’ vi. 🤎

September er en slags anden januar for mig

I de seneste år er jeg blevet mere og mere bevidst om, at det nye år for mig ikke kun begynder den første januar.

Et andet lille »nytår« kommer altid i september.

Børnene vender tilbage til skole og børnehave, nye skemaer dukker op på køleskabet, fritidsaktiviteterne begynder, og vækkeuret ringer igen om morgenen. Kalenderen, der var lidt mere luft i hen over sommeren, begynder pludselig hurtigt at blive fyldt.

Med alt det vender jeg også selv tilbage til mine rutiner.

Kurserne begynder igen, bestillingsopgaverne venter på mig, og efterhånden vil’ jeg også i gang med nye malerier.

Samtidig arbejder jeg på mit nye projekt, jeg vil’ gerne skrive mere her på hjemmesiden igen, og jeg har’ masser af andre idéer i hovedet. Med nogle af dem ved jeg endnu ikke selv, hvor de til sidst vil’ føre mig hen.

Og faktisk glæder jeg mig til det hele.

Jeg behøver ikke at have hele det kommende år planlagt til perfektion i den første uge af september.

Det er nok at finde min egen rytme igen.

Følge børnene derhen, hvor de skal være, åbne døren til atelieret, lave en kop kaffe og tage penslen i hånden.

Og fortsætte der, hvor jeg slap før sommeren.

Så er jeg tilbage igen. 🤎

Og jeg er virkelig spændt på, hvad der vil’ blive skabt i mit atelier i løbet af det kommende skoleår.

Kristýna