Maleriet JEG SER har’ fundet sit hjem. Og dets historie fortsætter.

Nogle malerier bliver til på få dage. Og så er der malerier, der rummer langt mere end blot lag af maling. De rummer følelser, mod, tvivl, tro og et stykke af kunstnerens liv.

Netop sådan et maleri var JEG SER for mig.

I dag har’ det fundet sit nye hjem. Og selvom enhver afsked med et maleri er noget særligt for mig, føler jeg denne gang først og fremmest en enorm taknemmelighed. Ikke kun fordi det har’ fundet en ejer, men især fordi det har’ fundet den helt rette kvinde at tilhøre.

Når du begynder at tvivle på dig selv

Alle ser det færdige maleri. Men kun få ved, hvad der gik forud for dets tilblivelse.

Maleriet JEG SER begyndte at tage form i en periode, hvor jeg begyndte at høre meninger, som ikke var lette at lytte til.

„Du kan jo ikke male.“

„Hvad er det egentlig, du leger?“

Det var ord, der kan få én til at standse op et øjeblik. Selv når man prøver at lade, som om de ikke vedkommer én, bliver de siddende et sted indeni. Et øjeblik begynder man at tvivle. At overveje, om de måske har’ ret.

Men netop dér gik noget vigtigt op for mig.

Jeg kan ikke skabe ud fra, hvad andre mener. Jeg kan kun skabe ud fra det, jeg selv føler.

Og i stedet for at lægge penslen fra mig greb jeg endnu fastere om den.

Netop da begyndte maleriet JEG SER at tage form.

Prisen er ikke bar’e et tal

Der er endnu en ting knyttet til dette maleri.

Da jeg fastsatte prisen, sagde’ mange til mig, at den var for høj. At det aldrig vil’le blive solgt til den pris. At jeg burde sætte prisen ned.

Men jeg vidste, hvorfor prisen var, som den var.

For mig handler prisen på et maleri aldrig kun om lærred og maling.

Den rummer tiden ved staffeliet. Håndarbejdet. Års erfaring. Løbende læring. Timer brugt på at overveje kompositionen. Historien, jeg lægger i maleriet. Følelserne, der opstår med hvert penselstrøg. Og også modet til at stå ved det, jeg skaber.

Derfor satte jeg ikke min pris ned.

Ikke af stædighed.

Men af respekt for mit eget arbejde.

Jeg vil’le ikke sælge maleriet billigere, bar’e for at det skulle blive solgt hurtigere. Jeg ønskede, at det skulle finde et menneske, der vil’le se dets sande værdi.

Og det var præcis, hvad der skete.

Det er ikke blot et maleri af øjne

Mange ser først og fremmest øjne i det.

Men jeg ser langt mere.

Jeg ser modet til at fortsætte, selv når nogen tvivler på én.

Jeg ser en påmindelse om, at vi ofte selv er vores største kritiker.

Jeg ser et bevis på, at man aldrig bør holde op med at gøre det, man elsker, bar’e fordi en anden ikke tror på det.

Og netop derfor betyder dette maleri så meget for mig.

Hvert maleri finder sit menneske

Der er en sætning, jeg ofte siger.

Hvert maleri finder sin ejer. Det har’ bar’e brug for tid.

Jeg har’ aldrig skabt malerier for at få dem ud af atelieret hurtigst muligt. Jeg skaber dem, for at de kan finde et hjem dér, hvor de virkelig hører til.

Jeg er umådeligt taknemmelig for, at maleriet JEG SER i dag tilhører netop den kvinde, som ejer det.

Fra første øjeblik mærkede jeg, at hun ikke blot så et smukt maleri til sit hjem. Hun fornemmede dets energi, dets styrke og det, det udstråler.

Og det var præcis sådan et menneske, jeg havde ønsket mig til det.

For et maleris historie slutter ikke, når det forlader mit atelier.

Det er netop dér, dets nye liv begynder.

Og jeg kunne’ ikke være lykkeligere for, at det begynder netop dér, hvor det er.

Tak

Tak til alle, der støtter min kunst.

Tak til alle, der tror på, at kunst ikke blot er dekoration på væggen, men en måde at formidle en følelse, en historie eller en tanke på.

Og tak også til dem, der sagde’ til mig, at det ikke vil’le lykkes.

Måske var det netop takket være de ord, at maleriet, som i dag hænger hos sin nye ejer, blev til.

Havde jeg dengang troet på andres ord, var det aldrig blevet til.