Selv på ferien kunne’ jeg ikke lade være. Og sådan blev Mr. Bean til i sand.

Ferie betyder afslapning for mig.

Men kreativiteten holder sjældent ferie.

Jeg havde sagt til mig selv, at jeg ikke vil’le skabe noget denne gang. Jeg vil’le bar’e slappe af, nyde havet, god mad og tiden med min mand.

Men når man er kunstner, finder inspirationen helt af sig selv vej til én.

Der skal kun én idé til.

Og netop den kom under en gåtur langs stranden i Torremolinos.

Jeg lagde mærke til det lyse fortov ved siden af sandet, og pludselig fik jeg en idé…

Hvad nu hvis jeg brugte helt almindeligt sand i stedet for en blyant eller pensel?

Jeg satte mig på jorden, tog en håndfuld sand og begyndte at drysse det på fortovet lidt ad gangen.

Langsomt.

Sandkorn for sandkorn.

Og for øjnene af de forbipasserende begyndte Mr. Bean at tage form.

Hvorfor netop Mr. Bean?

Så snart jeg begyndte at forme hans karakteristiske ansigt, kom minderne om min bar’ndom straks frem.

Jeg kom til at tænke på min far.

Mr. Bean var en af de figurer, vi allerhelst så sammen. Jeg tror, jeg har’ set alle afsnittene mindst ti gange.

Og alligevel lo vi hver gang, som om vi så dem for første gang.

Da jeg nu skabte hans portræt på stranden, vendte jeg for en stund tilbage til den tid.

Det var en dejlig følelse.

Nogle minder forsvinder nemlig aldrig.

Sand som kunstnerisk materiale

I mine billeder arbejder jeg med blyant, akryl eller lærred.

Denne gang havde jeg kun helt almindeligt sand til rådighed.

Jeg tegnede ikke i det.

Tværtimod.

Jeg dryssede sandet lidt ad gangen på det lyse fortov, hvor kontrasten fik et portræt til at tage form.

Det var fascinerende at se, hvordan et velkendt ansigt langsomt tog form af helt almindelige sandkorn.

Hvert sandkorn havde sin plads.

Men et kraftigere vindstød eller et uforsigtigt skridt var nok til, at det hele kunne’ forsvinde på et øjeblik.

Måske er det netop derfor, jeg holder af at skabe på den måde.

Det er flygtigt.

Det findes kun i det enkelte øjeblik.

Den største belønning? Folks reaktioner.

Jeg må indrømme, at jeg slet ikke havde forventet det, der nu skete.

Først standsede én person op.

Så en til.

Og kort efter stod flere mennesker omkring mig og fulgte nysgerrigt med i, hvad der var ved at blive til.

Efterhånden som portrættet nærmede sig sin afslutning, begyndte de indbyrdes at gætte på, hvem de kunne’ genkende.

Og pludselig lød det:

»Mr. Bean!«

I det øjeblik blev jeg utrolig glad.

Folk smilede, tog billeder af portrættet, standsede deres venner og viste dem det. Nogle faldt’ i snak med mig, andre roste blot arbejdet og gik videre.

Det var vidunderligt at se, hvordan et enkelt billede af sand kunne’ få vil’dtfremmede mennesker til at standse op et øjeblik og bringe et smil frem på deres ansigter.

Det er netop for sådanne øjeblikke, jeg skaber.

Ikke for perfektionens skyld.

Ikke for tallenes skyld.

Men for følelsernes skyld.

For når min kunst gør nogens dag bedre eller vækker et dejligt minde hos dem, giver det utrolig stor mening for mig.

Selv på ferien slukker jeg ikke for kreativiteten

Folk spørger mig ofte, om jeg kan koble helt fra på ferien.

Sandheden er, at jeg ikke opfatter det at skabe som arbejde.

Det er en del af mig.

Inspirationen kommer, når jeg mindst venter den.

Nogle gange i atelieret.

Andre gange på stranden i Spanien.

Denne gang blev det til Mr. Bean.

Og hvem ved, hvem sandet næste gang lader tage form under mine hænder.

Vil du se, hvordan han blev til?

Jeg filmede hele processen.

Hvis du er nysgerrig efter at se, hvordan jeg skabte et portræt af Mr. Bean med helt almindeligt sand, så se videoen på min Instagram @smetanova.art.

Jeg vil’ blive glad, hvis du skriver i kommentarerne, hvil’ken film- eller eventyrfigur du gerne vil’ se næste gang.

Måske bliver netop din idé inspiration til mit næste spontane værk. 🤎