Hvis nogen for flere år siden havde fortalt mig, at jeg vil’le få mit eget atelier, undervise både børn og voksne, sælge mine malerier og leve af det, jeg skaber med mine egne hænder, vil’le jeg nok have grinet af dem.

Ikke fordi jeg ikke havde lyst. Jeg kunne’ bar’e slet ikke forestille mig, at jeg kunne’ klare noget i den stil.

Og ved du hvad?

Selv i dag føler jeg ikke, at jeg kan klare det hele. Nu ved jeg bar’e, at det slet ikke gør noget.

At vente, til jeg er god nok

Jeg begyndte at tegne portrætter i 2018. Året efter kom akrylmalingen til.

Jeg havde hverken et perfekt udstyret atelier, mange års erfaring, et gennemtænkt brand eller en forretningsplan på ti sider.

Jeg gik bar’e i gang.

Selvfølgelig kom tvivlen. Er det godt nok? Vil nogen kunne’ lide det? Er der overhovedet nogen, der vil’ købe et maleri af mig? Vil jeg en dag kunne’ give noget videre til andre?

Jeg tror, at mange stiller sig selv lignende spørgsmål. Men hvis jeg havde ventet på, at de alle forsvandt, var jeg sandsynligvis aldrig kommet i gang.

Det første maleri var ikke det bedste

Når jeg i dag ser på nogle af mine ældre værker, er der meget, jeg vil’le gøre helt anderledes.

Og det er godt.

Netop sådan kan jeg se, hvor meget jeg har’ udviklet mig gennem årene.

Vi venter ofte på det perfekte, før vi vil’ vise vores arbejde til verden. Men ingen begynder som professionel.

Bag hvert maleri på min hjemmeside eller mine sociale medier ligger der timers arbejde, mislykkede forsøg, omarbejdninger, vrede og glæde.

Indimellem havde jeg lyst til at vende hele lærredet ind mod væggen og aldrig se på det igen. 😄 Alligevel vendte jeg tilbage til det til sidst.

Og pludselig fik jeg mit eget atelier

I sommeren 2024 tog jeg endnu et stort skridt.

Jeg åbnede mit eget atelier.

Pludselig havde jeg et sted, ikke kun til mig selv og mine malerier, men også til andre mennesker. Her begyndte der at komme børn, som gerne vil’ tegne og male, og voksne, som ønsker et lille pusterum fra hverdagen gennem kreativt arbejde.

Med den nye erfaring fulgte der selvfølgelig også tvivl.

Kan jeg klare det? Kan jeg give dem noget med? Og vigtigst af alt – vil’ de overhovedet synes, det er sjovt at være kreative sammen med mig?

Med tiden opdagede jeg, at jeg måske nyder netop den del af mit arbejde endnu mere, end jeg havde forventet.

Den har’ også lært mig meget.

Børn venter ikke, til de er klar

Det elsker jeg ved dem.

Giver du et bar’n et lærred, en pensel og maling, begynder det som regel ikke at overveje, om det vil’ skabe et perfekt maleri.

Det tager penslen og går i gang.

Det blander uden videre farver, som jeg aldrig vil’le have tænkt på at sætte sammen. Når noget ikke lykkes, tager det en anden farve, maler noget over og fortsætter.

Vi voksne gør ofte det stik modsatte.

Først analyserer vi alting. Så begynder vi at tvivle, og til sidst venter vi på det rette øjeblik.

Men nogle gange kommer det slet ikke.

At drive virksomhed har’ lært mig præcis det samme

Udefra kan det se skønt ud at arbejde for sig selv.

Malerier, atelier, kurser, fotografering og sociale medier udgør kun én del af min virksomhed.

Derudover tager jeg mig af fakturaer, administration, hjemmeside, kundekommunikation, bestillinger, markedsføring og en million andre ting.

Det meste har’ jeg måttet lære undervejs, og jeg lærer stadig noget nyt.

Nogle idéer fungerer fantastisk, mens andre ender som en total fiasko. Når noget ikke fungerer, ændrer jeg det og prøver en anden vej.

Før i tiden vil’le jeg måske have brugt uger på at overveje, om jeg skulle kaste mig ud i noget. I dag siger jeg langt oftere til mig selv:

Prøv det nu. Hvis det ikke lykkes, ved du i det mindste, at det ikke er den vej, du skal gå.

Du behøver ikke vide, hvor det fører dig hen

Da jeg tegnede mit første portræt, anede jeg ikke, hvad der vil’le komme bagefter.

Dengang tænkte jeg ikke på store lærreder. Mit eget atelier virkede som noget meget fjernt. Og jeg havde slet ikke forestillet mig, hvor mange mennesker jeg en dag vil’le undervise.

Måske er det godt, at jeg ikke kendte fremtiden.

Hvis jeg dengang havde set alle de skridt, der ventede mig, var jeg måske blevet skræmt, allerede inden jeg tog det første. 😄

Det hele kom efterhånden – det første maleri, flere værker, den første bestillingsopgave, den første kunde, det første kursus og mit eget atelier.

Så kom der endnu en idé.

Og derefter endnu en.

Jeg har’ stadig ikke regnet det hele ud

Måske er det netop det, jeg allermest vil’ sige med denne artikel.

Jeg har’ ingen hemmelig opskrift og aner ikke præcis, hvor jeg er om fem år. Jeg vågner bestemt heller ikke hver morgen med en følelse af at have fuldstændig styr på mit liv.

Indimellem tvivler jeg, begår fejl eller skifter mening.

Fra tid til anden får jeg en idé, som virker lidt skør. Alligevel prøver jeg den af.

Gennem årene har’ jeg nemlig forstået én vigtig ting:

Måske kommer det øjeblik aldrig, hvor du siger til dig selv: Nu er jeg endelig klar.

Vi forventer ofte, at vi først får selvtillid og derefter gør noget.

Jeg tror, det fungerer præcis omvendt.

Først gør vi det. Og netop sådan får vi selvtillid.

Så hvis du venter på noget…

Måske vil’ du begynde at male, starte virksomhed, tilmelde dig et kursus, skifte arbejde eller endelig vise nogen det, du skaber.

Måske har’ du en helt anden drøm i tankerne, som du hele tiden udskyder til »engang«.

Du behøver ikke kende hele historien på forhånd.

Du skal bar’e tage det første skridt.

Så kommer det næste. Og pludselig opdager du, at du allerede er meget længere, end du kunne’ forestille dig i begyndelsen.

Jeg tog mit første skridt for flere år siden med en blyant i hånden.

Og jeg er stadig spændt på, hvor det fører mig hen.