Når et maleri finder sit hjem

For nylig afleverede jeg endnu et bestillingsværk. Og jeg må indrømme, at nogle malerier er virkelig svære at tage afsked med.

Fra det allerførste penselstrøg vidste jeg, at dette vil’le blive noget særligt. Jeg valgte jordfarver – nuancer af brun, beige og sort med diskrete orange accenter. Det er farver, som for mig udstråler ro, elegance og tidløshed. De kan gøre et rum mere indbydende og rummer samtidig mange følelser.

Netop derfor nød jeg at arbejde med dette maleri. Det malede næsten sig selv. Hvert lag byggede naturligt videre på det foregående, og jeg nød virkelig hele processen. Der er øjeblikke, hvor man mister tidsfornemmelsen og lader sig lede udelukkende af farverne, strukturen og sin egen intuition. Det er netop på grund af disse øjeblikke, at jeg elsker mit arbejde så højt.

Abstrakt maleri er frihed for mig. Jeg ved aldrig på forhånd præcis, hvor det næste penselstrøg fører mig hen. Derfor er hvert maleri et originalværk, som aldrig vil’ blive til på helt samme måde igen.

Men jeg tager også et andet dejligt minde med mig fra dette maleri. Inden dets nye ejer kom for at hente det, besøgte to forskellige kunder mit atelier. Begge standsede ved det og spurgte mig med næsten de samme ord, om det var til salg. Jeg måtte med et smil svare dem, at det allerede havde en ejer. Jeg må indrømme, at det glædede mig utrolig meget. Det er i sådan et øjeblik, jeg indser, at et maleri ikke kun kan tale til den person, det er skabt til, men også til et helt andet menneske.

Og netop det er den største belønning for mig.

Når jeg afleverer et maleri, slutter mit arbejde egentlig ikke. Tværtimod. Dets nye historie begynder. Det bliver en del af ejerens hjem, hverdag og minder.

Tusind tak for tilliden. Jeg tror på, at det vil’ bringe glæde i mange år endnu, og at dets ejer vil’ finde noget nyt i det, hver gang hun ser på det.