Nyt maleri: Det, der bliver tilbage

Nogle gange tager vi mere end fotografier med hjem

I år besøgte jeg for første gang i mit liv et sted, der fuldstændig opslugte mig. Det er ikke et sted, jeg føler behov for at rejse til hvert år. Faktisk ved jeg ikke engang, om jeg nogensinde vender tilbage.

Men den følelse, jeg oplevede der, blev i mig.

Og det var netop den, jeg forsøgte at overføre til lærredet.

Det handlede ikke om en nøjagtig gengivelse. Ikke om at indfange hver eneste detalje perfekt. Det handlede om stemningen. Om et minde. Om det særlige øjeblik, hvor man står et sted, man har’ set hundredvis af gange på fotografier, men som i virkeligheden rammer én på en helt anden måde.

Nogle steder kan ganske enkelt ikke forklares.

De skal opleves.

Når maleriet viser maleren vej

Da jeg begyndte at male, anede jeg ikke, hvordan maleriet vil’le komme til at se ud. Jeg lod mig lede af min intuition. Jeg tilføjede lag, fjernede dem, vendte tilbage til dem og malede over dem igen. Det var et af de malerier, der selv bestemmer retningen.

Og jeg fulgte bar’e med.

Måske er det netop derfor, jeg er så glad for at have gjort det færdigt.

I dag kom det sidste penselstrøg og til sidst også signaturen. Det øjeblik holder jeg altid af. Det rummer glæde, lettelse og en smule nostalgi. I flere dage lever man med maleriet hver eneste dag, tænker’ over det, vender tilbage til det, og så kommer pludselig det øjeblik, hvor man ved, at der ikke er mere at tilføje.

Det er færdigt.

Et maleri, der søger sin historie

Denne gang er det særligt for mig af endnu en grund.

Det bliver udbudt til salg.

Og jeg tror på, at det en dag finder sit menneske.

Måske en, der drømmer om en dag at besøge dette sted. Måske en, der anskaffer sig det som en påmindelse om sin egen drøm og den rejse, der endnu venter.

Og måske en, der allerede har’ været der.

En, som ved synet af maleriet husker stemningen, de oplevede, byens lys og de følelser, man ikke kan fotografere, men som bliver i én længe efter, at man er kommet hjem.

For nogle gange køber vi ikke bar’e et maleri.

Vi køber et minde.

Eller en drøm.

Kan du genkende stedet?

Og nu er jeg nysgerrig efter at høre fra dig.

Kan du ud fra detaljerne på fotografierne genkende det sted, der inspirerede mig?

Jeg giver kun ét fingerpeg.

Jeg var der for første gang i år. Og alligevel tænker’ jeg stadig tilbage på det.

For nogle rejser slutter.

Men det vigtigste bliver tilbage.